Greve Kommune, Idræts- & Fritids Sekretatariatet og Frivillig Center Greve afholder Greve Awards 2018, onsdag den 23. maj kl. 19:00 i Portalen, hvor idræts- og fritidsområdet bliver hyldet. Der skal uddeles 6 priser og i Greve Ungdoms Brandvæsen er stemningen i top, fordi formand Michael Grønt er blevet nomineret til årets fritidsleder.
Ved arrangementet uddeles 6 hovedpriser, samt erkendtligheder til ekstraordinære idrætspræstationer. I hver kategori er der nomineret 3 personer eller foreninger.
De 6 hovedpriser er:
- Årets Idrætsforening. Nominerede er: Greve Karate, Sejlklubben Køge Bugt ungdomsafdeling og Greve Gymnastik og Trampolin (Team Greve)
- Årets Fritidsforening. Nominerede er: Silk Road Kultur forening, Hjernesagen i Greve og Greve Pigegarde
- Årets Idrætsleder. Nominerede er: Kurt Ivan Rømer – Greve Strands Badmintonklub (Dagbadminton), Sussie Busk Hansen – Greve Gymnastik og Trampolin og Kristian Schulze-Koorps – Greve Håndbold
- Årets Fritidsleder. Nominerede er: Michael “Grønt” Jensen – Greve Ungdoms Brandvæsen, Mathias Snejbjerg – Greve Pigegarde og Huda Al-kazwine – Silk Road Kultur forening
- Årets Træner. Nominerede er: Allan Kjærsgaard – Greve Karate, Holger Himmelstrup – Greve Gymnastik og Trampolin og Lasse Petersen – Greve Fodbold
- Årets Idrætspræstation. Nominerede er: Emilie Beckmann – Tune IF, Boule Hedebo – Karlslunde IF og Frederik Godthjælp Petersen – Greve Karate
Følgende skal modtage erkendtlighed for årets ekstraordinære præstationer:
Team Amelit – Greve Gymnastik og Trampolin
Lasse Dithmar – Boulde Hedebo
Mathias Højby Jensen – Greve Gymnastik og Trampolin
Karoline Barrett – TGI Svøm
Frederik Godthjælp Petersen – Greve Karate
Emilie Beckmann – Tune IF